Tandbehandling hos kat

Tandkampagne: I hele marts tilbyder vi gratis tandtjek til alle katte og katte under 3 år får 600,- kr. rabat på tandrens. Book din tid allerede nu.

________________

Tandproblemer hos kat kan være smertefulde og medføre en række alvorlige følgesygdomme. Hos Marienhoff Dyreklinik tilbyder vi professionelle tandbehandlinger i vores veludstyrede tandafdeling.

Vores specialuddannede veterinærsygeplejerske foretager den indledende mundhuleundersøgelse med røntgen og tandrensning. Derefter lægger sygeplejersken sammen med dyrlægen en plan for eventuel videre behandling.
Behandlingen kan for eksempel være operativ fjernelse af beskadigede tænder.

rundtur paa klinikken marienhoff dyreklinik6

Symptomer på tandproblemer

Mange katte går rundt med skjulte tandproblemer. Det skyldes dels, at katte er verdensmestre i at skjule smerter og ubehag, og dels at nogle tandlidelser ikke er synlige. En udbredt usynlig lidelse er kattens resorptive læsioner, som er nedbrydning af tænderne nedefra. Derfor anbefaler vi en årlig undersøgelse af din kats tænder og mundhule. Som ejer kan du selv være opmærksom på symptomer såsom: ændret spiseadfærd, salv og lugt fra munden.

Værd at vide inden tandbehandling

Hos Marienhoff Dyreklinik bliver alle tandbehandlinger, herunder tandrensning og tandekstraktioner, udført under fuld narkose. Det betyder, at din kat skal møde fastende op til operation.

Hvis din kat skal have renset tænder, foretager vi samtidig en grundig mundhuleundersøgelse med røntgen. Hvis vi finder lidelser, som kræver behandling, laver vi en ny aftale til det inden for cirka 14 dage. Vi opfordrer til at bestille tid til tandbehandlinger på en af vores særlige kattedage.

DSC03896

Sådan foregår tandbehandling

Vi gør en dyd ud af at gøre oplevelsen tryg for både dig og din kat. Behandlingen bliver udført uden tilstedeværelse af ejer, men du er meget velkommen til at holde i pote og berolige din kat, mens den falder i søvn.

Din kat får tilført ilt og narkosegas under indgrebet, ligesom den får væske gennem et venekateter.  Under behandling og opvågning bliver din kat nøje overvåget af vores dygtige sygeplejersker.

DSC04163

Værd at vide efter tandbehandling

Du kan tage din kat med hjem samme dag.
Du skal dog være opmærksom på, at katten kan være en anelse påvirket af narkosen og derfor ikke bør være alene resten af dagen.

10 dage efter behandlingen anbefaler vi en opfølgende undersøgelse, hvor vi vejleder dig i at opretholde den gode mundhygiejne.

 

 

 

 

 

DSC03823 2

Kontakt os

Stressfri af din spindende ven

Kontakt os