Vaccination af hund

Marienhoff Dyreklinik tilbyder vaccination af hund i trygge omgivelser på Djursland. Vi sørger for, at din firbenede ven er bedst muligt beskyttet mod sygdom.
Du er altid velkommen til at ringe eller komme forbi klinikken, hvis du ønsker en snak om din hunds individuelle behov for vaccination.

 

 

 

DSC01955 e1637528395722

Hvorfor bør hunden vaccineres?

Vaccination er en effektiv måde at beskytte din firbenede ven mod en række smitsomme og dødelige sygdomme – herunder hundesyge og leverbetændelse. Sammen sørger vi for, at din hund er dækket ind, så den kan leve et langt og lykkeligt hundeliv.

Skræddersyet vaccinationsplan

Hos os får du en skræddersyet vaccinationsplan efter netop din hunds behov. Planen tager blandt andet højde for din hunds alder, helbred og levevis. Vi er yderst lydhør over for eventuelle bekymringer i forbindelse med vaccination og er meget opmærksomme på ikke at overvaccinere.

Hvis du vil vide, om din hund er godt nok beskyttet af vaccinen, tilbyder vi en titer-test, som viser, om din hund har dannet nok antistoffer. Husk, at det er nødvendigt med vaccination mod rabies, hvis din hund skal med på rejser uden for Danmark, og vaccination mod kennelhoste, hvis den skal i hundepension

DSC05152

Hvornår skal hunden vaccineres? 

Vi anbefaler, at du lader din hvalp vaccinere, når den er 8 uger gammel. For at opretholde immunitet skal din hvalp genvaccineres, når den er 13-16 uger.

Hos Marienhoff Dyreklinik tilbyder vi yderligere en vaccine i forbindelse med unghundetjek, når din hund er cirka 7 måneder, og ved 1-års undersøgelsen, når den er 15 måneder.

Herefter laver vi en individuel plan for vaccination, som sørger for, at din voksne hund fortsat er godt dækket ind. Hvis man ønsker titer-test, kan dette foretages tidligst 4 uger efter 2. vaccination.

DSC03946 kopi 1

Ingen vaccination uden forudgående sundhedsundersøgelse

Hos Marienhoff Dyreklinik gennemfører vi ikke vaccination uden forudgående sundhedsundersøgelse. Vi vil gerne sikre os, at din hund er sund og rask på vaccinationstidspunktet, og at dens immunsystem er i top form.

Det er din sikkerhed for, at vaccinationen får størst mulig effekt.

 

 

 

DSC04383

Kontakt os

Omsorgsfuld behandling af din vuffende ven

Kontakt os