Lydangst hos hund

Marienhoff Dyreklinik tilbyder vejledning og behandling af angst for høje lyde hos hunde og katte – også kendt som Nytårsangst.  Mindst hver fjerde hund, og sikkert lige så mange katte, er panisk angst for nytårsfyrværkeri og har brug for hjælp.

Det er vores overbevisning, at forebyggelse er den bedste behandling. Derfor tilbyder vi kurser og foredrag om, hvordan du bedst forbereder din hund på høje lyde i forbindelse med nytår.

Vi udarbejder også skræddersyede træningsplaner efter din hunds forhistorie med lydangst.

Vi anbefaler at du bestiller tid til en nytårskonsultation, hvis din hund viser tegn på angst for høje lyde. 

lydangst hund marienhoff dyreklinik1 e1602760867988

Hvad er lydangst?

Lydangst er, som ordet hentyder, angst ved høje lyde. Lydangst udløses typisk i forbindelse med nytår, hvor mange hunde bliver bange for fyrværkeriets høje brag, lys og glimt, og kaldes ofte nytårsangst. Desværre kan angsten for fyrværkeri generaliseres, så den med tiden også omfatter lyden fra torden, store biler og smækkende døre. Derfor synes vi, at det er vigtigt at forebygge og forberede dyrene bedst muligt gennem træning i god tid før nytår.

Symptomer på lydangst

Mange ejere oplever, at deres hund eller kat bliver bekymrede, så snart nytårsaften nærmer sig. De vil for eksempel ikke ud, når det er mørkt, eller de bliver urolige og kontaktsøgende, når der skydes fyrværkeri af i tiden omkring nytår.

Hunde kan også reagere ved at bliver udfarende, gø og rejser børster. Alt sammen tegn på utryghed. Katte vil ofte gemme sig eller begynde at urinmarkere rundt omkring i hjemmet.

Katten gemmer sig

Behandling af lydangst

Forebyggelse er den bedste behandling. Derfor tilbyder vi kurser og foredrag om håndtering af lydangst. Her lærer du, hvordan du vænner din hund til høje lyde.

Har din hund brug for ekstra hjælp, tilbyder vi beroligende naturpræparater i form af feromoner og kosttilskud i forbindelse med træning.

For de dyr som allerede er angste for lyde, kan det være nødvendigt med angstdæmpende medicinering. Det er her meget vigtigt, at hvert enkelt dyr bliver individuelt behandlet.

Angst hund

Kontakt os

Hos Marienhoff Dyreklinik tager vi hånd om dit kæledyrs mentale såvel som fysiske sundhed.

Kontakt os