Marienhoff opslag

VSP SØGES TIL MARIENHOFF DYREKLINIK

 

Marienhoff Dyreklinik har fokus på sundhed og adfærd

Vi ønsker os en VSP, som har lyst til at være en del af vores lille familiære klinik, hvor vi vægter samarbejdet og den gode dialog både internt og i forhold til kunder og patienter.

 

Hvad kommer du til at arbejde med?

Din hverdag bliver varieret og meningsfuld. Hvis du har interesse i tandarbejde og trives med at være både operationssygeplejerske og klinikkens blæksprutte, så er det en fordel. Klinikken fungerer som familiedyrlæge for hunde, katte og deres ejere.

Vi lægger vægt på at guide kæledyr og ejere så skånsomt som muligt gennem dyrlægebesøgene og at der er tid og ro til en god dialog om undersøgelse og behandling. Vi arbejder både med forebyggende undersøgelser, akutte behandlinger og større udredninger af især hud- og mave-tarm lidelser. Derudover tilbyder vi tandbehandlinger og adfærdsbehandlinger.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet veterinærsygeplejerske
  • Er udadvendt, imødekommende og god til mennesker
  • Kan arbejde selvstændigt – og elsker at være en del af et team
  • Har lyst til at bidrage til en rolig og tryg klinikhverdag
  • Har du interesse for tandarbejde, er det et stort plus.

Lige nu er vi en dyrlæge, en VSP, en klinikassistent og to ungarbejdere. Vi glæder os til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen i vores lille klinik.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • 30 timer om ugen med fast fridag hver onsdag.
  • Et godt arbejdsklima med en uformel og familiær omgangstone.
  • God tid til omsorg for dyr og mennesker.
  • Idyllisk beliggenhed midt på Djursland med let adgang til Århus (via letbanen).

 

Vi er medlem af Vetfællesskabet, som giver mulighed for sparring med kolleger på andre klinikker og gode kurser/efteruddannelser.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning til:
hanne@marienhoffdyreklinik.dk