Sund mund måned.
Tandproblemer er desværre almindelige hos dyr, og det er vigtigt at tage dem alvorligt, da de kan være smertefuldt og føre til alvorlige følgesygdomme.
Hver 3. hund over 3år har en tandfraktur. Op til 70% af alle katte over 6år har resorbtive læsioner. Dyr er super gode til at skjule at de har smerter og derfor kan det være meget svært som ejer at opdage, hvis de går med smerter i tænderne.
Hele april har vi fokus på tænder og sund mund ved hund og kat. Det er helt gratis.
Hver mandag og fredag mellem 14-15:30 kan du møde op uden tidsbestilling og få en vurdering af din hund eller kats mundhule. Første gang 14-04-23.
Vi giver vejledning i tandpleje og hjælpemidler til at holde en sund mund ved dit kæledyr.

Symptomer på tandproblemer
Mange hunde går rundt med skjulte tandproblemer. Det skyldes, at hunde er mestre til at skjule smerter og ubehag. Derfor anbefaler vi en årlig undersøgelse af din hunds tænder og mundhule. Alligevel er der en række symptomer, som du bør være opmærksom på; ændret spiseadfærd, savl og lugt fra munden. Oplever du disse symptomer, skal du kontakte os.

Symptomer på tandproblemer
Mange katte går rundt med skjulte tandproblemer. Det skyldes dels, at katte er verdensmestre i at skjule smerter og ubehag, og dels at nogle tandlidelser ikke er synlige. En udbredt usynlig lidelse er kattens resorptive læsioner, som er nedbrydning af tænderne nedefra. Derfor anbefaler vi en årlig undersøgelse af din kats tænder og mundhule. Som ejer kan du selv være opmærksom på symptomer såsom: ændret spiseadfærd, salv og lugt fra munden.
